Referat
På klubleder mødet deltog samtlige kart klubber bortset fra Thy.
Karting udvalget var repræsenteret af : Knud-Erik Fabricius og Pia Bargholz v. Protokol
Afbud : Ken Nielsen, Peter Måløe, Edvard Madsen, Thy karting
Dagsorden
Reglement 2002/2003
Karting situationen p.t.
Fremtiden i Karting
Doping i Karting
Nuværende klasser
Dommere og Officials
Forsikringer
Eventuelt
Knud Erik Fabricius bød velkommen og undskyldte på kartingudvalgets vegne, at ikke hele udvalget var repræsenteret og mødet gik i gang.
Knud-Erik Fabricius startede med, at fremvise et referat fra bestyrelsen hvor de bekræftede, at KU ikke længere er sat under administration. Forsamlingen var uforstående over om hvorledes KU skulle have accepteret situationen fra FU, men alle var enige om, at nu vi må se frem mod lysere tider. Flere var uforstående og skuffet over at ikke bestyrelsen også var mødt op.
Der blev talt om udstødnings situationen i Futura med "de afrundede kanter ". KU lovede at undersøge sagen, det er ikke holdbart at der ikke er ensartethed i reglementet.
Der var stor utilfredshed over det tekniske reglement i FJ omkring motorer, " det er uforståeligt". Mange ytrede ønske om sammenlægning i pop klasserne, da nogen mente at klasserne er blevet for kedelige, de er for ens, ikke nok deltagere. Nogen mente, at man eventuelt kunne køre et par år længere i klassen pop 2 og andre mente at man kunne ændre aldersforskellen fra FJ til Pop, således at man kørte længere i begge klasser.
Det blå flag med kryds var der bred enighed om ikke var holdbart, da flere kørere holdt i Parc Ferme end der kørte på banen.
Der var tydeligt forskellige meninger vedrørende Parc Ferme dæk i Ungdoms Cuppen.
Der var enighed om at KU burde indkalde til et særskilt møde vedrørende ungdomsklasserne, for en dybere diskussion.
Karting situationen rørte alle, der var en fuld enighed omkring alle uro magere, og der SKAL slås hårdt ned på alle både på og udenfor banen. Alle var ligeledes enige om, at dommere og løbsledere ikke er konsekvente nok i deres afgørelser, det gjaldt også diverse udvalg.
Der var enighed om man skulle finde en løsning på anke sagerne, således at det ikke kan lade sig gøre at en sag kan få opsættene virkning når en dommer har afsagt en dom.
Der blev snakket om et eventuelt rejsehold til at yde støtte til den arrangerende klub, med henblik på "flere øjne".
Muligheden for radiokontakt med alle official var en mulighed og endelig blev der snakket video overvågning. Alle var enige om, at det er en umulighed, med to øjne at overskue hele banen.
Der var bred enighed om, at mere samarbejde mellem klubberne ved løb er en god ide. Dels kunne man få mere erfaring og dels lære hinanden bedre at kende på tværs af landet.
Doping blev diskuteret som et mindre dog væsentligt problem. Flere syntes dog at alkohol blandt officials var et større problem som der skal strammes op på. KU vil fremsende materiale til klubberne vedrørende euforiserende stoffer, således alle kan se hvad der er tilladt og i hvor store mængder.
De nuværende klasser blev diskuteret, men den egentlige diskussion gik mere på dæk. Det var en helt enig forsamling der var meget utilfreds med dæk situationen i næsten samtlige klasser. Der blev enighed om et fælles brev til både KU, bestyrelsen og FU omkring utilfredsheden. Flere havde oplevet så megen utilfredshed, at de forslog et ny forhandling til næste sæson.
Omkring dommere og officials var alle enige om en mere konsekvent domsafsigelse og mere ensartethed. Flere var utilfredse med den forskellighed i dommene rundt om på banerne.
Dommere og officials skal uddannes bedre i fremtiden og lære at slå ned med en hurtig afgørelse.
Jørgen Bøgeholdt fra DASU sekretarit var inviteret til en snak omkring forsikringer. Der er alt for mange der ikke et ordentligt forsikrede. Der var bred enighed om at modtage Jørgen Bøgeholdts forslag om en planche til klubberne som kunne ophænges i A3 format. Flere var overraskede over hvor lidt den alm. licens dækker.
Klublederne havde en indgående drøftelse af den skærpede situation for banerne omkring miljøgodkendelser fremover. Udlægning af miljøadm. fra staten til amter og kommuner i større grad end tidligere aktualiserede man den nye situation hvor lugtgener nu også tages med. Det førte til debat om hvordan man kan kontrollere benzinen for at undgå at der tilsættes miljøfarlige stoffer.
Det var et møde med god stemning, masser af diskussioner og flot fremmøde fra klubberne.
|
|