Jacob vil i påsken ved INT. ”1 Champions Cup” South Milano Karting, forsøge at blive blandt de 5 første således han får et point til A licensen, vi kørte derned Tirsdag kl. 21.00 og karten blev efter en hurtig tur gennem natten sat på banen onsdag kl. 13.00 , fra DK. var også Michael Sørensen og Anders Majgaard som begge deltog i ICA som Jacob.
Efter onsdag og torsdagens træninger som var frit hvilket gav mange gode omgange, var vi danskere sikre på at en af os ville få en pokal med hjem da alle kørte meget hurtige top 5 tider, selv om nogle af de store Italienske team var ankommet, vi følte os rigtig godt forberedt
Fredag blev lidt af en prøvelse, først røg der 2 motorer og efter at have kontrolleret karburator den var ok ja så blev vi lidt forsigtige da vi nu kun havde 2 motorer tilbage til løbet så karburatoren blev stillet meget fed hvilket gav dårlige tider men Jacob fik da i små step efterhånden indstillet den
så den igen kunne være med, men så røg bremsen for enden af langsiden med ca. 120 km/t, han fik karten kastet sidelæns gennem sviget så det gik heldigvis ikke så galt kun lettere mek. skade og en del rengøring, men hvor vi havde regnet med at vi kun skulle gå og lave små justeringer havde vi faktisk skruet hele dagen uden forbedringer af tiden og vi måtte konstatere at vore konkurrenter havde forbedret tiderne hele dagen således de nu var ca. 6/10 sek. foran øv!!
|
|